Skolens hverdag

De sociale læreplaner

På Kirstinedalsskolen har vi besluttet at sætte fokus på det sociale liv i skolen og SFO’en. Formålet er at lære børnene, hvordan de skal begå sig i det fællesskab som en skole er – i klassen og sammen med de øvrige børn i frikvartererne. Det kan for nogle børn være vanskeligt at afkode, hvad det er der forventes af dem, og med de sociale læreplaner har vi fået et redskab, der gør det muligt at hjælpe børnene via et sæt af pejlemærker, som kan omsættes til sociale færdigheder og indøves i samspil med den faglige læring.

Når vi som lærere og pædagoger oplever, at der er nogle ting, som børnene har svært ved, kan vi opsætte “øvebaner”, hvor vi kan øve de sociale kompetencer, som vi gerne vil have, at børn får, når de indgår i skolens fællesskab. Vi har valgt at fokusere på egentlig skoleadfærd, kommunikation, konflikthåndtering og samarbejde.

Vi har naturligvis ikke de samme forventninger til børnene i de små klasser og de store klasser. Hvor de små elever skal lære de sociale spilleregler i skolen, så er målet for de store elever at gøre dem uddannelsesparate, så de kan klare sig godt på de ungdomsuddannelser de efterfølgende skal gå på. Vores social læreplaner der derfor opdelt i mål for indskolingen, mellemtrinnet, udskolingen samt for SFO’en.

De sociale læreplaner – Klik her.

Feriekalender for skoleåret 2011/2012

Sommerferie begynder 25-06-2011
Sommerferien slutter 14-08-2011
Efterårsferie 15-10-2011 – 23-10-2011
Juleferie 22-12-2011 – 02-01-2012
Vinterferie 18-02-2012 – 26-02-2012
Påskeferie 31-03-2012 – 09-04-2012
St. Bededag 04-05-2012
Kr.Himmelfartsferie 17-05-2012 – 20-05-2012
Pinseferie 26-05-2012 – 28-05-2012
Grundlovsferie 04-06-2012 – 05-06-2012
Sommerferie begynder 30-06-2012
Sommerferie slutter 13-08-2012
Alle dage inklusive

 

Feriekalender for skoleåret 2012/2013

Sommerferie begynder 30-06-2012
Sommerferien slutter 13-08-2012
Efterårsferie 13-10-2012 – 21-10-2012
Juleferie 22-12-2012 – 02-01-2013
Vinterferie 16-02-2013 – 24-02-2013
Påskeferie 23-03-2013 – 01-04-2013
St. Bededag 26-04-2013
Kr.Himmelfartsferie 09-05-2013 – 12-05-2013
Pinseferie 18-05-2013 – 20-05-2013
Grundlovsdag  05-06-2013
Sommerferie begynder 29-06-2013
Alle dage inklusive

 

Ringetider
På Kirstinedalsskolen har vi ”teaterringning”. Dvs. at der ringes et kort ring to minutter før, der ringes endelig ind til modulerne. Det betyder, at alle både børn og voksne er klar til undervisning, når klokken ringer 2. gang.

1. lektion     08.00 – 08.45
2. lektion     08.45 – 09.35
3. lektion     09.50 – 10.35
4. lektion     10.40 – 11.25
Spisepause: 11.25 – 11.40
5. lektion     12.00 – 12.45
6. lektion     12.55 – 13.40
7. lektion     13.45 – 14.30

SkoleIntra
Elever og forældre tildeles personlige koder til SkoleIntra, der er skolens intranet. Elevernes kode kaldes også UNI-login. Elevernes UNI-login følger dem hele deres skoletid og giver udover SkoleIntra adgang til prøver, test og en lang række ressourcer på nettet. Det er derfor vigtigt, at eleverne beskytter deres kodeord og dele dem med andre.

Skolens SkoleIntra administrator er Michael Junker.

Kontakt mellem skole og hjem
Kontakten mellem skole og hjem kan foregå ved direkte kontakt på skolen, på telefon eller ved brug af beskedsystemet i SkoleIntra. Beskedsystemet er specielt velegnet til korte meddelelser. Den elektroniske kontaktbog bruges fx ved meddelelser om sygdom, korterevarende fravær m.v

Det forventes, at hjemme er aktiv på ForældreIntra ugentlig, og at modtagne beskeder således altid vil blive besvaret i løbet af max. 7 dage. Beskeder fra hjemmet til lærerne forventes ligeledes besvaret i løbet af max. 7 dage.

Hvert skoleår afholdes der klassevis hhv. fælles forældremøde og skole-hjemsamtaler. I hver klasse vælges en gruppe kontaktforældre, hvis arbejde bl.a. er at fremme den gode dialog mellem skole og hjem.

Overværelse af undervisningen
Forældre har mulighed for at overvære klassens undervisning, men vi henstiller til, at aftale på forhånd træffes med klassens lærere. Forældre må samtidig være indstillet på, at de kan blive inddraget aktivt i klassens arbejde, mens de er til stede.

Mobiltelefoner
Som udgangspunkt er mobiltelefoner slukkede i undervisningstiden. En lærer kan imidlertid give tilladelse til at anvende mobiltelefon som medie i undervisningen, ligesom læreren i særlige tilfælde kan give en elev tilladelse til at holde sin mobiltelefon tændt. Forældre opfordres til i samarbejde med skolen at sikre en god og etisk tone i elevernes brug af mobiltelefoner.

Computere
Eleverne har mulighed for at medbringe egne computere på skolen. Eleverne kan benytte internettet på skolen ved angivelse af UNI-login. Al elektronisk udstyr medbringes på eget ansvar.

SFO
SFO’en på Kirstinedalsskolen er en idræts SFO med fokus på bevægelse og sund kost.

SFO’en består af tre afdelinger. ”Basen”, ”Bag skorstenen” og Ungdomsklubben ”Bag skorstenen”

Der er fælles morgenåbning fra kl. 6.00-8.00 for 0.-3. klasse i SFO ”Bag skorstenen”, hvor alle børn får tilbudt et sundt måltid morgenmad.

”Basen” er for 0. klasserne, der begynder i SFO 1. april, det år børnene skal i skole. ”Basen” samarbejder tæt sammen med personalet i børnehaveklasserne, og SFO pædagogerne er med i undervisningen i børnehaveklaserne. Når skolen er begyndt i august, har ”Basen” åben mandag – torsdag fra kl. 12.45 – 17.00 og fredag fra kl. 12.45 – 16.30.

”Bag skorstenen” er opdelt i to underafdelinger for 1. – 3. klasse og for 4. – 6. klasse. Fra 1.-3. klasse er der åben mandag – torsdag fra kl. 12.45 – 17.00 og fredag fra kl. 12.45 – 16.30. Fra 4. – 6. klasse mandag – fredag fra kl. 12.45 – 17.00.

Om eftermiddagen får alle børn i SFO serveret et sundt eftermiddagsmåltid.

Ungdomsklubben ”Bag skorstenen” er for alle elever fra 7. klasse og op til 18 år. Ungdomsklubben er åben for alle mandag – onsdag fra kl. 19.00 – 22.00 og torsdag for 6. og 7. klasserne fra kl. 18.00 – 21.00. Fredag er lukket.

Skolemælk
Eleverne har mulighed for at blive tilmeldt skolemælk. Det sker ved at forældrene selv tilmelder barnet på www.skolemælk.dk. Betaling for skolemælk sker ligeledes via skolemælk.dk’s hjemmeside.

Gård- og gangvagter
Der er en gårdvagt og en gangvagt knyttet til hver pavillon i hvert frikvarter. Dvs. at der i hvert frikvarter er i alt 12 vagter fordelt over hele skolen – inde og ude.